dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

København har investeret 6,5 mio. kr. i tobak

Københavns Kommune er en erklæret røgfri arbejdsplads, men har obligationer for 6,5 mio. kr. i tobaksfirmaer

KØBENHAVN: Rygning dræber årligt tusindvis af danskere og koster samfundet dyrt. Men tobak er samtidig en kilde til indtægt for Københavns Kommune, skriver Metroxpress.

En aktindsigt til avisen viser, at kommunens investeringsforening har obligationer for 6,5 mio. kr. i tobaksfirmaer. Det har den, på trods af at kommunen tilbyder kurser til ansatte, der vil holde op med at ryge og er en erklæret røgfri arbejdsplads.

Kommunens investeringer i tobak er tidligere blevet omtalt i 2012, men alligevel har den øverste ansvarlige for investeringsfonden, overborgmester Frank Jensen (S), angiveligt ikke været opmærksom på det før nu. Han vil nu sætte aktivt sætte ind, for at investeringerne fjernes.

Tobak i liga med kul og olie
- Vi har i forvejen en klar grøn og etisk investeringspolitik om, at vi for eksempel ikke vil have investeringer i virksomheder, der overtræder menneskerettigheder eller tjener penge på kul og olie. I mine øjne er tobaksobligationer i samme liga. Jeg vil derfor bede forvaltningen om at komme med et konkret bud på, hvordan vi kan tilføje tobaksfirmaer til vores negativliste, siger han.

Også byens sundhedsborgmester, Ninna Thomsen (SF), vil af med obligationerne så hurtigt som muligt.

- Jeg vil foreslå, at vi ikke skal have obligationer i tobaksselskaber. Det er et mærkeligt signal at sende. Mens jeg prøver at sikre, at næste generation skal være røgfri, og at København skal være en røgfri by, så investerer vi penge i tobak.

Ninna Thomsen vil på næste møde i kommunens økonomiudvalg foreslå, at alle tobaksproducerende selskaber bliver sortlistet.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.